Blåkindet conureBlåkindet conure 3 underarter
(Pyrrhura Lepida coerulescens)
?

Den Blåkindede conure var den første af conurerne jeg havde i mit fuglehold og bestemt min favorit blandt dem. Jeg fik det første par i 1996.

Efter mange år med græsparakitter, Zebrafinker og andre australske fugle, var dette noget af en omvæltning. Fra at være vandt til græsparakitterne, der er stille og rolige og først vågner op hen sidst på eftermiddagen blev der lige pludselig liv i volieren, vi bliver altid budt velkommen når vi nærmer os.

Den Blåkindede er vel nok den mest sociale, omsorgsfulde og tillidsfulde af arterne jeg har haft. Jeg syntes aldrig, jeg har oplevet den skræmt.

Ang. det med omsorgsfuldheden, jeg havde på et tidspunkt en gammel han, iøvrigt den der er afbilledet her på siden, der hver gang jeg var inde for at tjekke kassen, (en mani jeg har hver gang der er æg eller unger), da sad han på pinden lige ved redekassen og hakkede mig oven i hovedet, som for at fortælle, at her havde jeg bestemt ikke noget at gøre.

I øvrigt blev denne han sat sammen med 2 unger fra et andet par jeg havde på dette tidspunkt, ret hurtigt havde han fundet sammen med en af dem og det resulterede i at hunnen allerede som 11 mdr. gammel lå de første æg der alle klækkede senere, dog overlevede alle ungerne ikke, 1 stk. døde. Jeg tror, hannen her havde stor indflydelse på dette opdræt, da jeg syntes at kunne fornemme, at den flere gange jagede hunnen tilbage i kassen, hvor hun måske allerhelst ville have brugt tiden på andet.

De par jeg har haft af de Blåkindede, har i modsætning til de fleste af de andre arter, altid kommet med 2 kuld pr. år. Det resulterede et år i at der var 11 unger samt de 2 voksne om en redekasse, der må have været trangt deri. Jeg satte et par andre redekasser op ved dem, for at de evt. kunne dele sig, men ingen af de 13 interesserede sig overhovedet om disse. Til trods for at nogle af ungerne fra det første kuld var mellem 6-7 mdr. gamle. Jeg har altid gjort det at lade mine unger gå hos forældrene så længe som muligt.

Ved flere kuld pr. år. vil man bl.a. opleve, at de ældre unger hjælper med at fodre ungerne fra efterfølgende kuld.

Jeg mener, det er sådan ang. de Blåkindede, at man ikke vil kunne finde en ren form af de 2 underarter vi har haft her i Europa for hverken lepida eller coerulescens, da de tidligere er blevet mixet så meget pga. utilstrækkelig viden ang underarterne. Det vi har i dag tror jeg, er en blanding af disse 2 underarter. 

Ang. den Blåkindede, så skal vi nok herhjemme til at passe lidt på dem, da der efterhånden ikke syntes så mange tilbage.

Blåkindet conure
Pyrrhura lepida lepida

Efter mange år med ovennævnte art har jeg nu fået fat i denne underart, den umiddelbare forskel på disse 2 er kindpletterne der hos denne er udelukkende blå. Lige nu har de haft 5 æg hvor af kun et var befrugtet. Desværre døde denne unge 2 dage efter klækning. Jeg ved det er første gang de har haft unger, da det er helt unge fugle, så næste år er jeg sikker på det lykkedes.

Få beskrivelse her:

Biotop: De færdes I regnskoven I lavlandet og i anden spredt vegitation. De samles i grupper fra 3-8 fugle uden for ynglesæsonnen, de foretrækker siddepinde højt oppe I træerne og hvis de er uforstyrret snakker de uafbrudt men er dog stadig meget overvågende. Stille hvis fare observeres. Som hos mange af de andre conure er de mmeget glade for vand og bader,ofte i vandhuller og floder. Ofte ses de sammen med den Blånakkede conure hvor de besøger barreioes.

Ungfugle: Nakkefjer mindre kantet. Næb og ben lysere.

Æg: Der lægges 3- 9 æg, normalt 5.

Udbredelse: Nordøstlige Brasillien ved Cuman Bay , vestover til Rio Capim og Para.

I udbredelses området er populationen faldende og den er samtidig vurderet til "sårbar" på IUCN's "Red list".

Se kort over udbredelse på dette link.

Gengivelse af tekst og billeder kun efter skriftlig tilladelse.