Blånakket conureBlånakket conure 4 underarter.
(Pyrrhura picta picta)

Her i 2013 er disse nu efter jeg har fået mulighed for at have dem inde blevet en del af mit fuglehold igen.

De Blånakkede kom ind i mit fuglehold i februar måned 1998. Hos parret jeg købte var hannen meget aggressiv over for hunnen og den blev hurtigt skiftet med en anden. Dette par kom godt ud af det sammen og det blev da også til unger af dem. Jeg har dem ikke længere.

Jeg har hos dem haft oplevelsen ved et af opdrættene at der dagen efter første æg var klækket, da manglede ungen dagen efter. Der var overhovedet ikke spor af den, om det var hannen eller hunnen der havde ædt den ved jeg ikke, da der på ingen af fuglene var spor af noget der kunne indikerer hvem af dem der var synderen.

Den Blånakkede er nogle stille og rolige fugle, ikke så høj en stemme, knap så aktiv som nogle af de andre arter, men dog stadig i fuldt vigør. For mig en af de flotteste af arterne.

En grundene til at jeg i en årrække ikke valgte at have dem i mit fuglehold var at jeg havde oplevelsen af, at disse fugle der er blandt de mindste af arterne, sidder og fryser i vintermånederne, aktiviteten hos dem var hos mig meget mindre, de så ikke ud til at befinde sig godt i det kolde vejr. På det tidspunkt sad alle mine fugle sidder ude hele året rundt, uden mulighed for at kunne søge tilflugt til varmere omgivelser. Denne oplevelse er det dog langt fra alle der har med deres Blånakkede conure, flere siger, at de ikke mærker nogen forskel fra denne art i sammenligning med andre af arterne.

År 2005 var det sidste år jeg havde dem under disse forhold, jeg har nu igen 2013 efter at have fået muligheden for at kunne placere dem indendørs i vinter månederne valgt at de skulle være en del af mit fuglehold igen.

Billedet viser hvide øjenringe hvilket ikke svarer til beskrivelserne af picta picta, der har mørkegrå øjenringe, hvad årsagen til dette kan være, har jeg fået svar på af Roy Nielsen der skriver:

Den (Øjenringen) er lysere (often hvid eller næsten hvid) ved juvenile individer, og det samme kan oftet ses ved voksne individer i fangenskab (formodentlig grundet ernæring eller lys-mængden de udsættes for). Farven fra denne øjenring forsvinder også hurtigt fra museums eksemplarer, hvilket formodentlig er grunden til, at mange bøger beskriver/illustrerer dem med hvid øjenring (det samme kan ses ved flere andre arter, ikke kun Pyrrhura, men f.eks også nogle Aratinga så som A. solstitialis).

Mine egne erfaringer ang. disse hvide øjenringe tyder meget på ovenstående. Jeg har fugle der er klækket/opvokset indendørs med hvide øjenringe tilfølge. Dette ændrede sig efter en periode hvor fuglene var placeret udendørs. Belysningen udendørs, tror jeg gjorde at øjenringenes farver blev normale.

Hvad der så gjorde, at fuglenes øjenringe på billedet herover efter at havde siddet hos mig i nogle år ikke ændrede sig, jaaa ?

Få beskrivelse her:

Ungfugle: Som forældrene, men generelt mattere farvet og kun lidt rødt på vingebuen.

Æg: Der lægges op til 8 æg. Oftest 4-5.

Biotop: Skov, skovkanter og tilstødende åbent land.

Udbredelse: Brasilien; Colombia; Ecuador; French Guiana; Guyana; Panama; Peru; Suriname; Venezuela.

Ang. populationen af denne fugl, så er den almindelig i udbredelsområderne og ikke truet.

Se kort over udbredelse på dette link.

Gengivelse af tekst og billeder kun efter skriftlig tilladelse.