Foder

Jeg lader mine fugle smage alt, rå løg kunne jeg ikke få dem til at æde i starten, men jeg har senere i stedet for at præsentere fuglene for et halvt løg og efter at have lyttet til andre, fundet ud af at de æder dette skåret i tern blandet sammen med resten af deres grønsager, dermed har de faktisk ædt alt de har fået serveret efter en kort periode.

Som basis foder giver jeg en ikke for fed parakitblanding, hvori jeg i vinter månederne blander lidt solsikke.

Frugt og grønt får de hele året. I vinter månederne fryser frugten og fuglene æder ikke så meget af det. For at være sikker på, at de kan få samme kvantum frugt/grønt året rundt, tørrer jeg dette godt i denne periode. Herefter bliver det blandet i frøet lidt efter lidt.

På billedet til højre er det æbler, appelsiner samt bananer der er tørret, men også gulerøder, peber og hvad jeg ellers syntes ryger i maskineriet.

Derudover køber jeg poser med blandinger af ærter, gulerødder samt majs, hvilket jeg blander sammen med hvad der nu for årstiden er tilgængeligt. Det være sig fra citronmellise til forskellige græsser, mælkebøtter, gulerødder, rønnebær, hyben, ribs, solbær, æbler, blommer, mirabeller, rødbeder (de farver meget) o.s.v. Ting som æbler og gulerødder skærer jeg i tern.

Samtidig med alt dette har jeg nu i mange år givet melorme til mine fugle. Fuglene æder gerne disse og specielt i perioder med unger i kasserne bliver der brugt mange. Melormene starter jeg op med tidlig forår og disse stopper jeg først med, når jeg ikke forventer at der kommer flere unger.

Omkring marts begynder jeg at give spiret frø. I en periode på et år droppede jeg at give dette pga. af at have læst flere og flere advarsler om denne form for føde til fuglene, bl.a. fra dyrlæger. I stedet for gav jeg fuglene vitaminer 'visbumin' over grøntsagerne ca. en til to gange om ugen. Dette gav umilddelbart ikke så mange unger dette år, men jeg vil ikke drage nogen konklusion på dette. Jeg giver dog nu igen mine fugle spiret frø.
Foder som det ser ud sommer

Her en blanding af foder som den kan se ud i Juli måned. ->

Tidligere plukkede jeg ca. 50 kg hyben i efteråret, som jeg de første mange år frøs ned og jeg havde dermed faktisk nok til næste sæson, en ting der irriterede mig ved at give fuglene hybene var, at der lige blev taget hul på skallen og derefter blev frøene ædt, hvorefter resten af bærret lå i bunden af buret, hvormed at mange af vitaminerne der er i skallen og som fuglene godt kunne bruge var væk.

For at undgå dette spild lånte jeg i en årrække Randis kødhakker og kørte alle bærrene derigennem, så det blev til en mos. Jeg blandede samtidig rosiner, hvidløgspulver, kunst kattemad samt visbumin deri. Herefter frøs jeg det ned.
I februar-marts måned begyndte jeg så at servere dette for fuglene, et par eller 3 teskefulde hver dag. Grunden til at jeg blandede kattemad i fodret var at jeg nogle gange havde oplevet at have måske 6 unger i kassen en dag og dagen efter kun have 5 tilbage uden der er et eneste spor af ungen der var væk. Jeg tænkte således, at der var foder nok til samtlige fugle og derfor havde forældrene fuglene ikke nogen grund til selv at regulere på kuldets størrelse, da der burde være nok til alle. Jeg tror i stedet, at de manglede animalsk føde og gav det så i form af kattemaden.

Jeg havde i en lang periode (flere år) mine vandskåle stående på træstubbe i voliererne. Da stubbene begyndte, at rådne lagde jeg mærke til, at nogle af mine par startede med at sidde og pille i disse, de må tror jeg, have fundet noget animalsk heri der var værd at æde.

Ribs, solbær og rønnebær fryser jeg ned og forlænger dermed perioden i efteråret et godt stykke tid. Samtidig tørrer jeg også rønnebærrene og bruger dem til at blande i frøet, hvormed fuglene får dem tilbudt hele året rundt.

Mineraller får de tilbudt i form af sepiaskaller, strandskaller, kalkblokke, kul, ler blokke samt forskellige pulver af mineraller blandet sammen. Derudover giver jeg 2 gange om ugen året rundt et drys af vispumin samt spirulina blandet i forhold 1/3 ud over æbler samt gulerødder.

RajfanGenerelt bruger jeg ikke ormemiddel i mit fuglehold, dog er det sket akut. I stedet for benytter jeg planten Rejnfan, afbilledet her til venstre, den blomstrer fra midt sommer til langt ud på efteråret, overalt i grøfter og enge.
Ang. orm har de sydamerikanske parakitter dog heller ikke ry for at tilbringe deres tid på jorden, ikke et helt rigtigt ry, dette gør vel også en del til, at de ikke er så modtagelige for orm.

Fuglene er fuldstændig tosset med Rejnfan og selv den største buket er hurtigt ribbet for de gule blomster.

Jeg er blevet fortalt, at de samtidig,tøret, smuldret og iblandet rede materialet, skulle være gode til at modvirke evt. utøj i redekasserne.

Den skulle også være god hvis du f.eks. har lus i dine roser, da skulle det være godt at smuldre dem og derefter strø under rosen. Lusene kan åbenbart ikke lide duften..

Herunder nogle af de bær/buske jeg bruger meget.

Citronmelisse Hyben Rønnebær

Rips Solbær Klittjørn

Citronmellise, Hyben, Rønnebær, Rips, Solbær, Klittjørn og Hvidtjørn.

Gengivelse af tekst og billeder kun efter skriftlig tilladelse.