Forhold

Da vi mennesker er forskellige er der også stor forskel på, hvad vi syntes er optimalt for vores fugle. Det den ene gør og har held med, gør sig måske ikke gældende hos en anden. Bla. har jeg haft held med den type reddekasse nævnt under "Redekasser", hvor andre fortæller, at ligegyldig hvilken type redekasse de har givet deres fugle så har de ynglet deri.

Jeg har selv indrettet min voliere sådan, at jeg har 8 bure af 3 X 1,2 m. 3 stk. 2 X 1 samt 7 mindre kassebure. Af de store bure er hvert bur er adskilt de bagerste 2/3, således at fuglene kun kan se deres naboer den yderste meter. Dette gør, at de over for deres naboer kan fortælle at "Her bor vi" samt at de kan være sig selv når dette er nødvendigt.

Et optimalt bur/voliere størrelse for et par af Pyrrhura arterne, mener jeg er en længde på 3-4 meter, bredden gerne således at fuglen kan vende/dreje i luften, dog minium 1 meter og ca. 2 meter høj. Højden kan dog med fordel sagtens være større, da du så vil få fugle der er mere rolige samt trygge ved din og andres tilstedeværelse. Samtidig skal dog nævnes, at nogle yngler med Pyrrhura arterne i kassebure, med stor held tilfølge. I sådanne situationer, som jeg nu ikke syntes så meget om, vil jeg nu nok anbefale at fuglene udenfor ynglesæsonnen får tilbudt en større voliere for at opretholde kondition, muskler mv. Private personers iagttagelser har vist at fertiliteten hos arterne i kassebure aftager efter 5-7 år, hvorimod den fortsætter i de større voliere.

Sørg for at de aldrig mangler friske siddepinde, grene m.v. Jeg gør dette, med hensyns tagen til fuglene, at jeg først placerer en gren i hver sin ende af buret og derefter bliver der lagt grene i forskellige tykkelser med ris og blade ud over disse på kryds og tværs, således at hele buret faktisk er fyldt op. Jeg sørger dog for at lave det sådan, at de kan tage sig en flyvetur fra ende til ende. Desværre kniber det for mig, at få det skrevne gjort tit nok.

Min erfaring er at de nyder at kunne klatre, gemme sig og dermed føle sig trykke og de kan bruge meget tid på at gnave i alle disse grene/ris. Dette giver dog et problem, når jeg skal have fat i fuglene evt. ved salg, testning eller andet. I disse tilfælde havde det været nemmere med en pind i hver ende af volieren.

Den største succes, er når frugttræerne i vores have eller naboernes bliver beskåret og fuglene derefter får et sådan bundt grene ind at hænge i volieren.

Jeg har nu her i 2012 endelig fået mig taget sammen til at købe varmeplader, således at jeg i vinter månederne kan holde fuglenes vand frostfri hele døgnet rundt. Tidligere gjorde jeg det sådan at jeg omkring kl 5.30 gik ud for at give fuglene frisk vand med det tilfølge at fuglene stod op før der endnu var dagslys og ca. 2 timer som jeg godt kunne have ønsket mig at de stadig tilbragte i kasserne. I streng frost gjorde det også, at det friske vand i løbet af nogle få timer var frosset igen og ikke var tilrådighed for dem alligevel. Når jeg så kom hjem fra arbejde og igen gav dem vand var det det første de søgte.

Pyrrhura'ene elsker at bade, jeg har store plastikskåle Ø ca. 25 cm som jeg bruger til drikkevandet og som fuglene også bruger til badevand. Hos mig tager de fleste fugle gerne et bad hver dag midt på formiddagen. Kommer jeg ud til dem omkring dette tidspunkt, kan jeg være heldig, at se de faktisk "ligger" ned i vandet, baskende med vingerne så vandet stå ud omkring dem. Dette gør de hele året rundt også i 10 graders frost. Her er det især de Blåkindede der er meget ivrige.

Jeg syntes nu efter at have taget varmepladerne i brug, at kunne se forskel på fuglenes alm. trivsel og det til den gode side. Varmepladerne gør ikke at vandet bliver varmt men kun lige at det holdes frostfrit, i en meget lille % del af vandet er der is. Samtidig giver det mulighed for at fuglene tager bad først på dagen i stedet for som førhen hvor jeg ud over til morgen først igen gav vand sidst på eftermiddagen og de sad der driv våde når kl. var 17.00.

Alt ialt en rigtig god investering syntes jeg.

 

Gengivelse af tekst og billeder kun efter skriftlig tilladelse.