Redekasser

Hos disse fugle må der ikke mangle redekasser, da de overnatter her i samt bruger dem til social samvær som nævnt på forsiden.

Jeg gjorde tidligere det når jeg fik nye fugle, at jeg satte flere redekasser op placeret forskellige steder i volieren. Så fuglene selv fik muligheden for at bestemme og måske med det et bedre yngle resultat til følge.

I år 2011 har jeg dog skiftet alle kasser ud med kassen du kan se på billedet til højre. Kassen er lavet sådan at der i toppen kan sættes et kamera i, der samtidig er forbundet med min pc. Kasserne er af denne grund samtidig flyttet frem foran i volieren, hvilket måske ikke lige er det bedste, da det nok kræver at fuglene er godt fortrolige med en. (Ovenstående viste sig dog efter et år ikke at være noget problem).

Da mine fugle går ude hele året rundt tilstræber jeg at lave mine kasser i blødt og rimeligt tyk træ , ca. 30- 50 mm, dette gør at den er godt isoleret både sommer og vinter. Om sommeren isolerer den mod varmen, og om vinteren håber jeg på at det tykke træ isolerer nok udefra. Jeg har tidligere hos nogle af parrene haft kasser der kun var 10-12 mm tykke, og det uden, at jeg mærker nogen forskel i fuglenes adfærd. Jeg er dog stadig overbevist om, at de tykke kasser er at foretrække.

 

Efter en sæson med kasser i frisk, blødt og ny træ, er det nødvendig, at gå disse efter inden vintersæsonnen. Isolerings evnen bliver noget forringet pga. fuglenes gnaven i disse.

Det friske og bløde træ, modsat kasser i hårdt finér træ, har endnu en stor fordel når der er unger i kassen. Når ungerne når en vis alder bliver kasserne helt naturligt fyldt med ungernes ekskrementer og i en kasse af hårdt træ er en udskiftning af rede materiale nødvendig. Dette gør sig dog ikke gældende ved de bløde kasser. Her bliver ekskrementerne hele tiden dækket med nye afgnavede spåner. (Se billede nederst).

Har du de hårde redekasser, så prøv at montere et stykke ubehandlet træ på indersiden, så fuglene får muligheden for deres gnaveri.

Ang. redekasser har jeg prøvet lidt af hvert, men generelt vil jeg foreslå en kasse der er 500- 700 mm dyb, har et diagonal mål der er på længde med fuglen, inspektionslåge der ikke skal være placeret helt i bunden af kassen samt et indgangshul på ca. 40-50 mm.

Andre der har Pyrrhura i deres fuglehold, har dog haft fuglene til at yngle selv i undulat kasser, så hvor stor en indflydelse det har på deres yngleadfærd er svært at sige.

Jeg gjorde tidligere dette i foråret, at jeg fyldte kasserne op med frønnet træ eller store høvlspåner. Derefter fik fuglene selv muligheden for at få dette findelt, samt at de selv kunne bestemme dybden i kassen. Jeg var på dette tidspunkt overbevist om at det hjalp fuglene i en bedre ynglestemning, samt at de første æg ikke ville være ubefrugtede. Parrene havde travlt med at få kassen indrettet, tilpasse dybe osv. inden de kunne komme i gang og var måske derfor mere opsatte.

Jeg har dog siden foråret 2004 kun fyldt høvlspåner/savsmuld i kasserne og samtidig dannet et niveau på højde med inspektionslågerne, ikke helt som ovenstående. Efter at have brugt ovenstående de sidste år, syntes jeg ikke der har været forskel på fuglenes adfærd, så jeg fortsætter med spånerne.

Ang. kasserne så har jeg en mani med at skulle kikke i kasserne. Jeg har mange gange, fra andre, hørt gruelige historier om unger, der er blevet bidt ihjel, når de, lige som jeg, kikkede i kasserne. Dette har jeg imidlertid aldrig oplevet måske netop pga., at jeg ikke kan holde mig fra at kigge. Så snart jeg ser, at hunnen ved et givent par ikke har været ude i volieren i et par dage, ja – så kigger jeg i redekassen, og herved forestiller jeg mig, at fuglene bliver vant til – at nu kigger han altså. Dette betyder også, at når ungerne skal ringmærkes, så får jeg forholdsvis nemt lov til at tage ungerne, selv om det dog hænder, at en af hunnerne "hænger" i min hånd, men i langt de fleste tilfælde flytter de sig bare lidt. Så det er nok alligevel slet ikke så dårlig en mani.

Gengivelse af tekst og billeder kun efter skriftlig tilladelse.