Ringmærkning.

Til conurene (Pyrrhura arterne) vil en ring størrelse på 5,5 - 6 mm være passende. Jeg bruger 5,5 mm ringe til de af arterne jeg har, dog 6 mm ringe til de Blåstrubede.

Om du vil ringe med åbne eller lukkede ringe er op til dig selv, du skal dog være opmærksom på, at en enkelt art af pyrrhura, nemlig de Blåstrubede, er på Cites listen. Samtidig med, at du skal have papierne iorden skal fuglene være fastringet eller mærket med chip, for at du senere kan/må sælge evt. unger af dit/dine par videre. Vælger du derimod selv at beholde ungerne er en cites registrering ikke nødvendig, men gør det nu alligevel, da du ved senere cites registrering af unger fra disse skal oplyse forældre fuglenes ophav.

Sådan ringmærkes der.

Vælger du, at ringe med åbne ringe kan dette gøres på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af fuglens levetid. Dette kan evt. være i tilfælde hvor du har købt en fugl ikke mærket hos en anden fuglemand. Jeg har selv brugt åbne aluringe i tilfælde som overstående, hvilket dog ikke altid er faldet heldigt ud. Jeg har oplevet at fuglene åbner disse ringe, hvorefter man er lige vidt. En anden uheldig ting vedr. brug af disse, kunne være som en fugleven har oplevet, at et par fugle havde fået undernæbbet i klemme og ikke kunne komme fri igen. Da han ikke havde muligheden for at fodre/tjekke sine fugle andet end hver anden dag var dette fatalt og begge fugle døde.

Vælger du derimod, at ringe med lukkede ringe, skal du have fat i ungene omkring tiden hvor de får øjne, ca. 10-12 dage gamle. Der kan dog være stor forskel på fuglene, så tag og tjek 1-2 dage efter, at ringene stadig sidder der.

Hvorfor ringmærke.

Ved opdræt er det af stor vigtighed, hvis du har flere par af samme art, at få mærket dine fugle. Ikke mindst pga. at sikre dig mod indavl. Har du et par af conurene til at gå der ikke er mærket og de samtidig får unger, vil der ikke gå længe, før du ikke kan se forskel på forældre og unger. Det vil være meget træls, at det senere vil vise sig, at man har fået solgt en af forældre fuglene pga. at man ikke har kunnet se forskellen.

En anden grund til ringmærkningen kunne være, at man altid vil kunne spore fuglen tilbage til opdrætteren, hvilket kunne være en fordel, hvis man nu lige gerne ville have yderligere fugle af samme kvalitet ind i sit fuglehold.

Du vil nemt kunne registrer oplysninger såsom alder, køn, gode samt dårlige kvaliteter, hver enkelt fugls slægtsskab samt meget mere.

Klik her for at købe ringe.

Gengivelse af tekst og billeder kun efter skriftlig tilladelse.