Kom igang

Med Volieren får du muligheden for nemt og hurtigt at kunne administrerer dit fuglehold.

For at få den rette start på Volieren er det vigtigt, at du følger nedenstående vejledning slavisk. Dette vil give dig de bedste forudsætninger for at komme godt igang med programmet.

Vejledning pdf-format kan downloades her. ellers som følger. Efter at du har downloaded Volieren (zip.) klikker du på "åbn" og i det efterfølgende billed på "Udpak alle filer". Dernæst på "Setup". Herefter er du godt i gang med Volieren.

Når du første gang åbner Volieren vil du blive mødt af et velkomst billede (nedenstående), der giver dig muligheden for enten at importere data fra forrige versioner eller starte på ny med at indføre fugle/arter.

 

Som ny bruger er du for at kunne starte din registrering, nød til at indføre navnene på fuglene/arterne, du vil have skal optræde i din registrering. Klik i velkomst billedet på "Tilføj navne/arter " og nedenstående form åbner.

Her vil du kunne indføre dansk samt latinsk navn, dog er kun det danske navn nødvendigt. Har du flere fugle af samme navn/art, skal dette kun indføres en gang. Kender du rugetiden for arten, kan du også her tilføje antal dage, til brug i formularen "Par/unger". Du kan se samtlige, du har indført ved at bruge rullemenuen i højre side af formularen.
Du kan senere tilføje flere navne/arter ved at gå ind under menuen "Redigere" "Tilføj navne/arter " og igen klikke på "Tilføj nyt navn/art.

Du kan nu efter at fuglene/arterne er indført starte på din registrering. Vælg i menuen " Info. enkelt fugl".

Herved åbner formularen "Info. enkelt fugl". (Nedenstående).

Her vil du i fanen "Info fugl" under "Dansk navn" kunne finde de navne på fuglene du tidligere har indført. Vælg i dropdown boksen navnet på fuglen/arten du nu vil oprette data ang. og tilføj herefter de forskellige informationer du ønsker registreret. Klik på "Tilføj ny fugl" for at registrere yderligere. Herefter samme procedure.

Næste gang du åbner Volieren og ønsker at se dine data ang. fuglen/arten, vælger du igen i menuen "Enkelt fugl" og herefter "Vælg fugl".* Vælg den fugl/art du ønsker at se info om. Alle fugle registreret under f.eks. Blåstrubet conure vil nu være tilgængelige. Har du flere registreret under samme navn/art klik da på pilen næste i bunden af formularen for at finde lige netop den fugl du ønsker.

Overstående er din basis for at begynde at finde rundt i Volieren. Du vil hurtigt finde ud af at de forskellige formularer udover at virke selvstændigt også er bygget ind i hinanden med forskellige funktioner såsom importere eksportere mv.

Du vil i Volieren under "hjælp" kunne finde oplysninger om de forskellige funktioner.

Versionen du her har downloaded vil virke i 30 dage fra den dag du har taget den i brug. Herefter vil du blive bedt om at registrere din version, efter denne registrering vil du modtage en mail med yderligere information. Registreringskoden som du vil modtage når dette er på plads, gør at du blot fortsætter på det arbejde, du nu engang har foretaget i din registrering af fuglene og ikke skal starte forfra.

Der vil fremover stadig blive arbejdet med at forbedre samt udvikle Volieren. Skulle du efter at være kommet igang med at bruge Volieren have ting du kunne tænke dig var tilstede i denne, måske forbedringer mv. er du meget velkommen til at tage kontakt.

God fornøjelse.